Individuel terapi
Individuel terapi handler om at møde dig, der hvor du er – med alt det du bringer med dig. Du er særlig, unik, og der er kun én som dig. Derfor er udgangspunktet også, at jeg sammen med dig undersøger, hvad der giver mening for netop dig – og hvordan vi kan skabe bevægelse og retning ud fra dine behov, erfaringer og ressourcer.

Jeg arbejder ud fra et narrativt perspektiv og med en mentaliseringsbaseret forståelsesramme - hvor menneskers historier og relationer er centrale drivkræfter for forandring. Samtidig er jeg optaget af forståelsen af traumer og svære vilkår – hvordan de kan udfordre tilknytning, kontakt og evnen til at forbinde sig med andre.
I terapi arbejder vi ikke med at "fikse" dig, løse livsomstændigheder eller finde den rigtige løsning på et problem. Livets kriser og udfordringer kan sjældent løses som regnestykker. Til gengæld kan vi sammen undersøge, hvordan du kan stå mere solidt i det, du står i – og hvordan du får adgang til de ressourcer, erfaringer og styrker, som har været svære for dig at se eller skabe adgang til. Når vi får øje på de mønstre, vi bærer med os, og arbejder med at forstå vores egne reaktioner på et dybere plan, opstår der mulighed for bevægelse. Ikke nødvendigvis ved at "løse" det svære – men ved at blive bedre til at rumme det, forstå hvordan kroppen reagerer, og finde nye veje i det.
Terapi skaber ofte ikke svarene. Men det kan give dig nye spørgsmål – og en mere solid fornemmelse af, hvem du er, og hvad du har med dig.
Individuel terapi retter sig mod dig, der møder udfordringer som:
- Traumer, PTSD og kompleks PTSD (C-PTSD)
- Angst og stress
- Sorg og tab
- Livskriser og forandringer
- Lavt selvværd og selvtillid
- Depression og nedtrykthed
- Vanskeligheder med følelsesregulering
- Relationelle udfordringer
- Udfordringer i familielivet eller med børn
- Ensomhed og identitetskrise
