Familiepraxis - Rikke Veth

I mit samtalerum – og gennem mine mange år som familieterapeut – har jeg mødt mange mennesker, der næsten uden undtagelse bærer traumer eller tidligere belastninger med sig - i en eller anden form.

Derfor har jeg også i årevis haft en dyb interesse for vores autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er kroppens eget kredsløb af intelligens – det, der uafbrudt sørger for, at vi lever og fungerer, uden at vi behøver at tænke over det.

Det får hjertet til at slå, blodet til at strømme og lungerne til at bevæge sig.

Som James Nestor beskriver i sin fantastiske og banebrydende bog "Breath", er åndedrættet den eneste af disse automatiske funktioner, vi selv kan påvirke – en direkte vej ind til kroppens indre balance. Vores åndedræt er vores direkte vej til det autonome nervesystem, og det skaber en adgang, som vi selv har mulighed for at påvirke.

Åndedrættet er en konstant bevægelse – ofte uden at du lægger mærke til det. Men måden, du trækker vejret på, fortæller meget om, hvordan du har det. Når du er stresset, urolig eller angst, bliver åndedrættet ofte hurtigere og mere overfladisk.

I åndedrætsterapi arbejder vi med at genskabe et funktionelt åndedræt – et roligt, naturligt og balanceret åndedræt, der hjælper kroppen med at finde tryghed igen. Når du lærer at regulere dit åndedræt, begynder du også at regulere dit nervesystem.

Det autonome nervesystem

Derfor har det været helt afgørende for mig at lære om åndedrættet, og alt dét det kan. Fordi det hænger så uløseligt sammen med vores nervesystem. Og dermed også med en helt anden adgang til kroppen, til forståelsen og til heling - end vi kan gennem samtale. Ingen af delene kan stå alene.

I det autonome nervesystem, har vi i udgangspunktet 2 grene:

Sympatikus er den indre speeder. Når noget i os registrerer fare eller pres stiger pulsen, musklerne spændes, sanserne skærpes. Den gør os klar til at kæmpe, flygte eller handle.

Parasympatikus er bremsen. Den hvisker til kroppen, at den gerne må sænke skuldrene igen, at det er trygt at fordøje, hvile og hele. Den bringer os tilbage til stilheden efter stormen.

I nyere tid har den polyvagale teori, udviklet af Stephen Porges, givet os et endnu finere kort over dette landskab. Den viser, at vores nervesystem ikke bare reagerer med kamp eller flugt – men også med frys, lukning og, når trygheden vender tilbage, forbundethed. Det er vagusnerven, der spiller hovedrollen her – den 10. kranienerve, der løber fra hjernen gennem hjertet og ned i kroppen som en blød strøm af kommunikation mellem sind og krop.

Åndedrætsterapi kan være relevant for dig, der oplever uro, belastningsreaktioner, eller som ønsker at arbejde med din kropslige regulering.

Regulerer nervesystemet: Et roligt, funktionelt åndedræt aktiverer det parasympatiske nervesystem og hjælper kroppen med at finde ro efter stress eller uro.
Reducerer angst og uro: Når vejrtrækningen bliver dybere, bredere og mere bevidst, kan man mindske fysiske symptomer på angst – hjertebanken, svimmelhed, rastløshed.
Styrker kropsbevidstheden: Gennem åndedrættet lærer du at mærke, hvordan din krop reagerer på tanker og følelser – og hvordan du kan påvirke det.
Støtter bearbejdning af traumer: Mange, der har oplevet traumer, har et spændt og overfladisk åndedræt. Når kroppen gradvist får lov at ånde frit, bliver der lettere adgang til at regulere og rumme svære følelser.

Hvordan foregår det

Når du kommer til åndedrætssession hos mig, begynder vi i det stille. Vi har en kort samtale om, hvad der ligger til grund for din henvendelse, og hvad du ønsker at have ud af det.

Jeg laver en grundig undersøgelse af dit åndedræt, imens du ligger fuldt påklædt på en briks. Det kræver ingen forudsætninger - og du skal bare trække vejret, helt som du gør.

Efterfølgende vil jeg fortælle dig om åndedræt, dit autonome nervesystem - og hvordan vi kan forstå de problematikker du måtte have, med afsæt i din måde at trække vejret på. Sammen laver vi en simpel plan, med udgangspunkt i din hverdag og hvad du har af muligheder for at lave små øvelser.